Roklubben Øresund er en mindre klub hvor alle kender hinanden, og vi er meget aktive.
Vi har vores eget klubhus med udsigt over vandet, en hyggelig gårdhave samt gode faciliteter.
Vi mødes i roklubben og ror en tur langs Amager Strand eller en tur til Dragør - eller vi besøger andre roklubber og udforsker deres farvande.
Det er herligt med en tur på vandet i frisk luft, og samtidig giver roning god motion. Udover den almindelige turroning dyrker vi også kaproning på motionsplan.
Roning er faktisk én af de sundeste sportsgrene der findes, da samtlige hovedmuskelgrupper bliver rørt - og der er så godt som ingen idrætsskader.